Pigegardens musiklærere

Musiklærere hos Helsingør Pigegarde

Nedenfor kan du få et overblik over Pigegardens musikkærere samt læse mere om deres forskellige roller.

Martin Boensvang

Musikchef/musiklærer - lowbrass

Martin har en fortid som gardist i Tivoligarden. Han er uddannet fra Musikkonservatoriet og spiller til daglig i den Kongelige Livgarde og Slesvigske Musikkorps. Martin er Pigegardens musikchef og er super entusiastisk og tager sig god tid til alle. Hvis du vil lære at spille på trombone, althorn, baryton eller tuba, er han manden, som kan lære dig det!

Ulla Feiberros

Musiklærer - Klarinet Og Saxofon

Ulla har været med i Helsingør Pigegarde i adskillige år. Hun startede som almindeligt medlem af Helsingør Pigegarde i 1976. Hun afsluttede sin aktive karriere som pigegardist i 1987, og 2 år efter blev hun ansat som musiklærer i garden på opfordring af gardens daværende musikchef, Vagn Østerballe. Foruden at være musiklærer er Ulla også med i gardens ledelse.

Kristian Holst

Musiklærer - Tambourtrommer

Kristian startede sin musikkarriere som gardist i Tivoligarden og har været ansat i Den Kongelige Livgardes tambourkorps. Sammen med Mira er han ansvarlig for Pigegardens tambourkorps. Det er ikke mindst hans fortjeneste, at vores tambourkorps holder et meget flot, højt niveau. Kristian hjælper også til ved Pigegardens tattootræning. 

Utrilla Gudiksen

Musiklærer - Tværfløjte

Utrilla Gudiksen har diplomeksamen fra DKDM med fløjte som hoved fag.
Efter to år i Sønderjyllands Symfoniorkester blev hun i 1999 ansat ved Den Kongelige Livgardes Musikkorps, hvor hun også er medlem af Den Kongelige Livgardes Blæserkvintet og flere gange har været solist med orkesteret.
Utrilla Gudiksen har desuden altid været aktiv kammermusiker og har bl.a. været med til masser af kammermusik i Livgardens Musikkorps Kammerkoncertforening, der selvfølgelig har udgangspunkt i blæsere.

Mira Bilal

Musiklærer - Marchfløjter

Miras musikkarriere startede i Odense Pigegarde i 2008, hvor hun valgte marchfløjte. Det har holdt ved lige siden.

Til dagligt arbejder Mira ved Den Kongelige Livgardes Tambourkorps hvor tattoo, parader og sammenspil er en fast del af hverdagen. Sammen med Kristian er hun ansvarlig for Pigegardens tambourkorps.

Henning Hansen

MUSIKLÆRER - SLAGTØJ

Henning har undervist i over 30 år i diverse bygarder, musikskoler,  MGK mm.
Han har siden 2015 været ansat som musiker ved Den Kongelige Livgardes Musikkorps.
Musikkarrieren startede han som 7 årig med at slå på tromme i Prins Jørgens Garde. Efter Henning blev optaget på konservatoriet, vandt han i 1996 en janitcharstilling i Prinsens Livregiments Musikkorps.

Fredrik Ljungberg

Musiklærer - cornet og trumpet

Fredrik begyndte at spille cornet i 10-års alderen og er vokset op i brass-band traditionen. 
Han studerede på musiklinjen ved Musikhøjskolen i Göteborg. Efter studierne arbejdede han i Jönköping og spillede i brasskvintet, samt i Jönköpings Sinfonietta.
De sidste 12 år har Fredrik arbejdet i Helsingborg Symfoniorkester.

Vil du vide mere om Pigegarden?

Du er altid velkommen til at kontakte Helsingør Pigegarde, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om vores optrædener, om at blive en del af garden eller anden information. Vi ser frem til din henvendelse!