Pigegarde i TV2 Lorry

TV2 Lorry var forbi vores træning i gymnastiksalen på Borupgårdskolen i Snekkersten, da Præsidenten for Tournament of Roses Richard Chinen var på besøg for officielt at ønske Pigegarden tillykke med deltagelsen i den amerikanske nytårsparade, Rose Parade, 1. januar 2015.

Vi valgte dem ikke bare fordi de er nogle søde små piger. Vi valgte dem fordi de er et rigtigt godt orkester, som kan måle sig med et hvilken som helst orkester i Europa.

Det var første gang at Richard Chinen oplevede Pigegarden live, og han var dybt imponeret. Faktisk var han så imponeret, at han udtrykte ønske om at Helsingør Pigegarde skulle marchere som de første i paraden lige foran hans kortege. Om det kommer til at ske, finder vi ud af til nytår.